Fuldt booket: Læseklub 12: Ungarn
Der er ikke flere ledige pladser i læseklubben, men du har mulighed for at komme på venteliste.
Vi læser seks romaner af seks af de helt store ungarske forfattere og ser på, hvorfor litteratur har haft så gunstige vilkår i et land med en så tumultarisk historie.
De sidste 100 år har Ungarn fostret talrige toneangivende forfattere. I denne læseklub dykker vi ned i den ungarske litteraturs moderne koryfæer, og det der har formet dem. Den ungarske historie og kultur er formet af dens Centraleuropæiske beliggenhed, det paradoksale forhold til det habsburgske monarki, magyariske traditioner, osmannisk og byzantinsk indflydelse og jødisk kulturarv, og landet er præget af europæiske, kaukasiske og muslimske kulturstrømninger.
Samtidig er den ungarske historie og litteraturhistorie præget af det stalinistiske diktaturs jerngreb om landet og dets traumatiske forhold som nazisympatisør under Anden Verdenskrig. Vi forsøger at blive klogere på både traumerne fra verdenskrigene, ideologi og politik i Ungarn, mens vi ser de eksistentielle og psykologiske vilkår udfolde sig i en kulturel smeltedigel.
Vi læser seks romaner af seks af de helt store ungarske forfattere og ser på, hvorfor litteratur har haft så gunstige vilkår i et land med en så tumultarisk historie.
Læseklubben mødes anden tirsdag i måneden kl. 16.30-18.00 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Læseklubben er fuldt booket, men du kan skrive dig på venteliste hos Emil Busch Madsen på ebma@gentofte.dk
Mødedatoer
10/9: Velkomst - første bog udleveres
8/10: Péter Nádas: Bibelen
12/11: Agota Kristof: Det store stilehæfte
10/12: László Krasznahorkai: Satantango
14/1: Magda Szabó: Døren
11/2: Imre Kertész: De skæbneløse
11/3: Péter Esterházy: Ned ad Donau