Biblioteket anbefaler: Bøgerne: "Om udregning af rumfang I-IV"

Allerede senere samme år udkom andet bind og knap et år efter bind tre. 1. november 2022 modtog Solvej Balle så Nordisk Råds Litteraturpris for de tre bøger, og den 18. november udkom meget passende fjerde bind i septologien.

Den dato er nemlig af helt særlig betydning, idet handlingen i alle bøgerne foregår udelukkende den 18. november.

Fanget i tiden

I første bind møder vi Tara Selter, der bor i en lille fransk landsby med sin mand Thomas, som hun driver en antikvarisk internetboghandel med. Hun er taget til Paris den 18. november, men da hun vågner næste morgen, er noget galt; det er den 18. november igen, og hun oplever præcis det samme som dagen før.

Tara tager hjem til Thomas, der er vågnet op til 18. november uden at have nogen erindring om, at det er anden gang, han gør det. Og sådan fortsætter resten af bogen, mens Tara kæmper for først at forklare Thomas om sagen, få ham til at tage del i det, og senere på alle mulige måder forsøger at undslippe det tidsloop, hun er fanget i.

På jagt efter årstider

I andet bind er rammerne for handlingen ikke meget anderledes end i første bog. Og dog. For selv om Tara stadig er fanget i den 18. novembers sene nordfranske efterår – en grå og fugtigkold dag med vekslende regn – har hun fået nok af et helt års novemberdage, og hun beslutter sig for at tage på jagt efter årstiderne ude i verden.

Hun bygger sit eget årstidsår ved først at rejse nordpå til Danmark og Norge for at finde kølige morgener, frostvejr, sne og remedier til at stable en jul på benene.

Derefter bevæger hun sig videre til Sydengland efter forårsfornemmelser og dernæst til sommeragtige Spanien, før hun atter rejser mod køligere efterårslignende dage i Centraleuropa.

Hvor første bind var skræmmende, dystert og angstprovokerende i tidens tilfangetagen af Tara, så er der en anden frihed og lethed over andet bind. Og til slut sker det utrolige, at Tara møder en mand, Henry, der ligesom hende er fanget i tiden.

At bygge et samfund

Tredje bind udfolder Henry og Taras venskab, der begynder med, at de på en måde er de eneste mennesker i verden; i hvert fald i deres verden, hvor alle andre er statister, for hvem den 18. november altid opleves som første gang.

Men så møder de pludselig to andre, der ligesom dem er fanget i den 18. november. De bosætter sig alle fire i et tomt hus i udkanten af Bremen og indretter sig som i et kollektiv.

De forstår, at hvis de er fire, der er fanget i den samme dag, er der muligvis flere, og i fjerde bind dukker så flere og flere mennesker op og bosætter sig i det store hus i Bremen, fordi Tara, Henry og de andre har sat plakater op rundtomkring i tyske byer, der leder folk i samme situation som dem til Bremen.

Fjerde bind kommer derfor til at handle om opbygningen af et fællesskab, et minisamfund, et demokrati i det store hus med forskellige individer med forskellige holdninger. Hvem skaffer proviant, hvem bager boller, hvem bestemmer hvilke emner, de skal holde møder om?

Et afgørende problem er, at ressourcerne den 18. november ikke fornyes, så lidt efter lidt opbruger de madvarerne i det område, de bor i.

På den måde er Solvej Balles stilfærdige version af et apokalypseværk også en kommentar til vores overforbrug og jordens begrænsede ressourcer, ligesom det stiller spørgsmål vedrørende samfundsopbygning, individets etiske ansvar over for menneskeheden og selvfølgelig tidens betydning – både når den skrider fremad, som vi er vant til, og når den pludselig bliver cirkulær i et loop.

Om udregning af rumfang 1-4 er verdenslitteratur og noget af det mest aktuelle, du kan kaste sig over lige nu.