Biblioteket anbefaler: Bogen "Ulvespring"

”Jeg ville fortælle at jeg havde set en ulv”.

I Kerstin Ekmans nye roman Ulvespring tager Ulf Norrstig i skoven nytårsmorgen med sin jagtriffel og kikkert. Han skulle egentlig hjælpe sin kone med forberedelserne til sin 70-års fødselsdag, men noget trak ham altså i skoven.

I den morgenkolde sne er der friske spor efter en hanulv, og fra sin udkigspost ser han ulven gennem sin kikkert: ”Da kom han frem. Han gjorde det med en selvfølgelighed som var let at forstå; denne verden var jo hans”.

Et skelsættende møde

Mødet med ulven bliver skelsættende for Ulf. Han er pensioneret forstkandidat og har været jagtleder i de seneste 16 år. Efter mødet med ulven begynder Ulf at se jagten, dyrene og skoven i et helt nyt lys. Han reflekterer skamfuldt over det arbejdsliv, han ellers så stolt har udført, men nu forstår det ødelæggende omfang af:

”Jeg så ham, og mit liv var ikke længere almindeligt. Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mine grunde. Grunden til at slå ihjel. Grunden til at fælde skov efter en plan. Efter store planer som jeg havde siddet på et kontor og administreret”.

Ulf har gennem sit arbejdsliv medvirket til at omlægge naturen til industriel skovdrift. Hans fokus som embedsmand har været at optimere udbyttet af de svenske skove. Både arbejdet med skovdriften og jagten har været ud fra et ønske om at skabe balance i naturen. Han har aldrig tidligere sat spørgsmålstegn ved hverken arbejdet som forstkandidat eller jagten.

Mødet med ulven ændrer totalt hans syn på menneskets konstante indgreb i naturen, og han må nu tage sin egen rolle op til revision. Mødet med ulven udløser både et opgør med fortidens handlinger og med det jagtmiljø, han ikke længere kan se sig selv i.

Menneske og dyr

At hovedpersonen hedder Ulf er næppe nogen tilfældighed. Ulf føler et tæt slægtskab med ulven. Han identificerer sig med ulven. Menneske og dyr smelter sammen. Ulf har ikke bare set en ulv – han har set mere end det. Han har indset, at han og ulven kommer fra det samme sted – at menneske og dyr hører sammen.

I lang tid har Ulf svært ved at sige højt, at han har set en ulv. Som om han derved bryder noget helligt. Samtidig står det klart, at Ulf betragter mødet med ulven som en privat og magisk oplevelse, som mister sin kraft i det øjeblik han siger det højt til andre.

Selv til hustruen, som han har et meget tæt forhold til, kan han ikke få det sagt: ”Jeg ville have fortalt hende om Højben. Men nu var lysten løbet sin vej. Jeg syntes at det at jeg havde set en ulv, var det eneste jeg havde tilbage i en grå verden. Det eneste som var mit eget”.

Ulvespring er en stærk roman om menneskets forhold til naturen. Romanen rummer både et bevægende menneskeportræt og et intenst forsvar for naturen – et tydeligt opråb mod udbytning og ødelæggelse. Det er samtidig en smuk fortælling om et livslangt ægteskab, om minder – og om at komme tættere på livets afslutning.