Tidlig julegave: Flere point på Filmstriben!
Vi vil gerne sprede lidt ekstra hygge i den mørke tid – derfor får alle lånere flere point på Filmstriben i julemåneden.
Af Gentofte Bibliotekerne
Du kan nu nyde endnu flere film på Filmstriben i december. Vi har nemlig skruet lidt op for pointene, så du kan få plads til juleklassikerne uden at gå glip af de nye film, der løbende bliver tilføjet.
Helt konkret får du 24 point i december, hvilket svarer til cirka 6 spillefilm.
Vores filmbibliotekarer Thomas, Dina og Mattias har givet deres bud på årets bedste film på Filmstriben, som du kan kaste dig over i december. Og så er der selvfølgelig også anbefalinger til et par juleklassikere.