Sommerens bedste romance og feelgood
Bøger til sol, strand og stille stunder.
Af Kajsa Nerud
Når solen skinner, og hverdagen glider i slowmotion, er det tid til bøger, der varmer hjertet og løfter humøret. Sommeren kalder på romantik, feelgood og de historier, hvor vi hepper på kærligheden, griner med karaktererne og nyder de små øjeblikke, hvor alt føles let.
Vi har samlet en række skønne romaner – perfekte til solstolen, strandtasken eller altanen med udsigt til aftensol. Her finder du både spirende sommerforelskelser, humoristiske sammenstød og rørende fortællinger om nye begyndelser. Fælles for dem alle er, at de lover gode læseoplevelser med højt humør og hjertevarme.
Uanset om du er til romantik i storbyen, sommerhuse ved havet eller hvorfor ikke lidt Cowboy romance, så er her noget at glæde sig til.