Biblioteket anbefaler: Bogen "Alice"

I Alice møder vi en kvinde sidst i trediverne. Den første af de fem noveller foregår i en tysk provinsby, den anden i Italien, de tre sidste i Berlin. I hver af dem oplever, genoplever eller bearbejder den gennemgående hovedfigur Alice en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død.

Alligevel er det langt fra en sørgelig bog. Begivenhederne blæses aldrig op, det er i den indre spænding og i antydningens svære kunst, at de mange sproglige –og eksistentielle – jordskælv finder sted.

Alle, der har prøvet at miste, kender det vakuum, hvor man bare venter på døden, det rum, hvor alting på én og samme tid er almindeligt og anderledes, den umiskendelige stemning af ”ikke længe igen”. Og ikke mindst alt det liv, som omgiver døden.

Elegant og meningsfyldt

Alice handler om den store betydning, den mindste ting kan få, og Hermanns elegante pen giver døden liv og tilfører sorgen mening. Hun skriver i smukke og nådesløse hovedsætninger, der er spækket med sandhed og mening. Hun formår det, der er kunstens fornemste opgave, nemlig at gøre det tunge let og det lette dybt.