Biblioteket anbefaler: Bogen "Lotteriet og andre noveller"

"Morgenen den 27. juni var klar og solrig med en frisk varme, der hører højsommeren til”.

Byens borgere stimler sammen på bytorvet i en lille nordamerikansk landsby. Luften sitrer af lige dele spænding og nervøsitet – drengene løber rundt og samler sten, som de dynger op i små bunker. Aftenen før har Mr. Summers, der forestår lotteriet, gjort lotterisedlerne klar sammen med Hr. Harry Graves og låst sedlerne inde i et pengeskab natten over.

Nu ankommer de til bytorvet bærende på kassen fyldt med sedlerne imellem sig. Lotteriet – dette årlige tilbagevendende ritual, der skal sikre høsten – skal til at begynde.  

Lotteriet, der indleder novellesamlingen, er Shirley Jacksons uden tvivl mest kendte novelle. Historien vakte, da den udkom i The New Yorker i 1948, ikke så lidt opsigt og vrede (og opsigelser af abonnementer), da mange ganske enkelt fandt historien modbydelig, mens andre så den som et direkte angreb på livet i ”small town America” med dets skikke og traditioner.

Siden er novellen blevet et stykke amerikansk litteraturhistorie, der i dag betragtes som en af det 20. århundredes bedste noveller. Lotteriet er en grum og uhyggelig historie, men også tankevækkende ikke mindst set i lyset af et par år, hvor vi frivilligt og for at udvise samfundssind har stået i kø og ladet os vaccinere, trods tvivlen og historierne, der gik om de forskellige vacciner.

De hjemsøgte kringelkroge

Netop sindet – det hjemsøgte sind – er, hvad der langt hen ad vejen kendetegner Shirley Jacksons forfatterskab (og hendes eget liv, som Ursula Scavenius behandler i sit fine forord). Hendes historier er ofte uhyggelige, men Lotteriet er med sin brug af vold langt fra kendetegnende for den Jackson’ske uhygge. Typisk er det langt mere subtilt.

For som de fleste af os ved, er det inde i tankekassen, at uhyggen for alvor kan slå rod og manifestere sig – det psykologiske gys, hvor vi aldrig rigtig ved, hvad vi har med at gøre. '

Og virkningen er kun så meget desto større, fordi udgangspunktet i Shirley Jacksons historier er det genkendelige, det hverdagsagtige, det hjemlige og trygge, der pludselig, med et billede, en simpel bemærkning eller en tanke, vender alt på en tallerken og driver uhyggen frem fra inde under sofaen – som i novellen Sikke en tanke:

”Tanken om at smadre det tunge askebæger ned i hans hoved var aldrig tidligere faldet Margaret ind, men nu kunne hun ikke komme af med den. Hun flyttede uroligt på sig i stolen og tænkte: Sikke en forfærdelig tanke at få, hvad i alverden fik mig dog til at tænke sådan?”  

Dermed ikke sagt, at det er rå uhygge hele vejen igennem. Shirley Jacksons noveller er også morsomme, til tider absurde, men ikke desto mindre skræmmende, fordi det ”morsomme” ofte dækker over et kontroltab – fremmedgørelse og identitetstab er tilbagevendende temaer hos Shirley Jackson.