Litteratur

Kom bag om personerne fra SALSA

Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA i en bogserie af Laura Ringo.

Af Kajsa Nerud

Tags

Biblioteket anbefaler ungdomsbøger Unge 13+

I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Victoria og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Romanerne er selvstændige værker, som kan læses uden kendskab til universet. Der er ikke nogen bestemt rækkefølge for læsningen af de fire bøger, men Umas bog er sammen med Kayas bog udgivet som de første i serien. 

Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.

"Alle kroppe er gode kroppe, og du bestemmer selv om du vil bolle. Sådan kan den seksualundervisning, jeg har fået, kort genfortælles. jeg fik den ikke i skolen, men af min nye ven Vigga, som jeg mødte for lidt over et år siden, da vi startede i 1. g på Aurehøj Gymnasium."

(Umas bog)