Børn og unge

Gode højtlæsningsbøger – hygge og sprog i samme pakke

”Kan du anbefale en god, spændende, men ikke FOR spændende og sjov højtlæsningsbog, som hele familien kan lide.?” Det spørgsmål hører vi ofte – og svaret er heldigvis ja!

Af Kajsa Nerud

Der er noget særligt ved at samle sig om en bog, hvor ordene bliver levende i rummet, og historierne får lov at folde sig ud i fællesskab. Højtlæsning er ikke kun for små børn ved sengetid – det kan være et pusterum midt i hverdagen, en hyggestund efter aftensmaden eller en rejse ind i en anden verden for hele familien.

Magien ved højtlæsning

Gode højtlæsningsbøger inviterer både oplæser og lyttere med ind i et univers, der fanger øret, vækker fantasien og giver anledning til samtaler. Nogle bøger er fulde af humor, andre rummer spænding, varme eller poesi – og de bedste kan alt sammen på én gang.

Her er et udvalg af bøger, der gør oplæsningen til en oplevelse, uanset om du læser for en flok nysgerrige børnehavebørn, en klasse eller derhjemme i sofaen.

God fornøjelse – og god læselyst!