Transparent Language Online
Transparent Language giver adgang over 100 sprog og på forskellige niveauer. Sprogkurserne fås også som app, så du kan øve dine nye sprog hvor og når som helst.
Når du opretter en brugerprofil, husker kurset, hvor langt du er kommet, og du kan ligeledes se sine fremskridt. Hvis du i forvejen kan lidt af sproget, kan du starte med at tage en test, som viser, hvor det vil være godt at starte.
Kurset lægger vægt på, at du øver både lytte-, tale-, læse- og skrivefærdigheder på et fremmedsprog. Det giver fx gode muligheder for at øve, hvis sproget har et andet alfabet, end det du er vant til. Kurset underviser med udgangspunkt i engelsk eller et andet hovedsprog.
Udvalgte sprog har KidSpeak, som er en særlig portal med undervisning for børn.
Sådan kommer du i gang
Gå ind på Transparent Language Onlines hjemmeside.
- Vælg det sprog, du gerne vil lære.
- Opret en profil med navn, e-mail og en kode.
- Profilen kan du bruge til at logge på appen "Transparent Language", der findes til Android og iOS.
- Profilen bruges også, hvis du bruger "Transparent Language Online" fra hjemmesiden – profilen registrerer, hvor langt du er nået i de kurser, som du følger.