Historie

80 året for Danmarks befrielse

I anledning af 80-året for Danmarks befrielse inviterer Gentofte Hovedbibliotek til to stemningsfulde arrangementer, der formidler besættelsestiden gennem både musik og historiefortælling.

Af Gentofte Bibliotekerne

Tags

Nyhed

Mandag den 5. maj kan du deltage i Alsang: Besættelsens sange, hvor duoen Sagatone tager os med tilbage til 1940’ernes fællessang og fortællinger. Med klaver og historiske anekdoter bringes sangene fra Kongesangbogen til live – nogle elskede klassikere, andre næsten glemte. Arrangementet er gratis, og du kan tilmelde dig herunder.

Fredag den 9. maj dykker historiker Thomas Tram Pedersen ned i de dramatiske dage omkring befrielsen med foredraget En ende på krigen – Da freden endelig kom til Danmark

Det bliver et anderledes foredrag, der kaster lys over de mindre kendte og mere dystre aspekter af maj 1945. Det er gratis at deltage, og du kan booke billet herunder.

Litteraturen kaster lys over de mørke år

Allerede i 1943 havde litteraturen med Morten Nielsens Krigere uden Vaaben besættelsen og modstandskampen under behandling. En god snes år efter debuterede Tage Skou-Hansen med romanen De nøgne træer om en århusiansk modstandsgruppe, og fem år senere kom Hans Scherfigs Frydenholm om kommunisternes rolle i modstandskampen. 

I nyere tid har besættelsestiden fået en renæssance i litteraturen med en lang række romaner og fagbøger. Du finder et udvalg af bøgerne herunder.