Biblioteket anbefaler: Bogen "Erfaring fra livet ved fabrikken"

Simone Weil skrev om alt fra religion, den revolutionære venstrefløj, det hellige i enhver person og livet som fabriksarbejder. Hun gik på det prestigefyldte École Normale Supérieure, deltog i den spanske borgerkrig og arbejdede på fabrik i Paris.

Den lille bog er med sine 99 sider, hvoraf Weils værk kun fylder 43 sider, en meditation over Weils erfaring med at have arbejdet på en fabrik i Marseille og den umenneskeliggørelse, der finder sted på fabrikker.

Bogens anden del er et fremragende efterord af den danske forfatter og oversætter Andreas Vermehren Holm, der giver en meget indgående introduktion til Simone Weils tænkning og forfatterskab. Holm lægger i sit efterord vægt på opmærksomhed som et kernebegreb hos Weil.

Og det er også opmærksomhed på arbejdernes vilkår, udseende og levemåde, der gør denne lille bog så stærk.

Umenneskeliggørelsen på fabrikken

Opmærksomhed på fabriksarbejdernes vilkår er nøglen til at kaste lys over umenneskeliggørelsen af arbejderen på fabrikken. Weils skildring af vilkårene har en tyngde, som er uden sammenligning. Hun opererer med et register, hvor både den systematiske og strukturelle udnyttelse af arbejderne beskrives:

”Fabrikken skaber nyttige ting, men den skaber ikke ham, og lønnen, som man hver fjortende dag står i kø og venter på som en flok dyr, er umulig at udregne på forhånd, når man arbejder på akkord”.

Men det er også skildringen af de fysiske og psykiske lidelser, arbejderne går igennem, der gør hendes prosa så tankevækkende at læse. Hun formår at skildre den monotoni, rædsel og tab af mening, som ligger i arbejdet på fabrikken:

”Maskinarbejdet opnår kun den påkrævede kadence, hvis de sekundlange bevægelser følger hinanden i en uafbrudt rækkefølge, der minder om urets tikken … Denne tikken, hvis kedelige monotoni man ikke kan holde ud at lytte til i længere tid ad gangen, må de næsten efterligne med deres kroppe”. 

Lidelser er altså både kropslig og åndelig, ifølge Weil.

Detaljens tyngdekraft

Samtidig er Weils opmærksomhed på detaljer helt eminent. Som når hun ser sliddet fra det hårde arbejde i både sjæl og krop:

”Øjnene, kropsholdning som hos dyr i bur, når fabrikken efter den årlige nedlukning på ti dage genåbner til et uendeligt langt år. Den vage brutalitet, man støder på næsten overalt”.

Eller når sliddet manifesterer sig hos arbejderne i ”læbernes krumning”. Weil evner at gøre deres lidelse konkret, men uden at æstetisere den. Registeret er dog langt større end blot beskrivelser.

Weil er også opmærksom på den strukturelle umenneskeliggørelse og kalder den:”En næsten uimodståelig kraft, der kan sammenlignes med tyngdekraften”, og selvom denne kraft forhindrer arbejderen i at føle den andens tilstedeværelse, så er det opmærksomheden på denne, som giver håbet eller som Holm skriver det:

”Opmærksomheden er en subversiv kraft, der kan gennembryde verdensbilleder, forkvaklede normer og alt, hvad vi tager for givet”.

Læseren må bestemt ikke tage denne lille bog for givet, for den er vigtig. Der er uanede dybder af viden at hente, hvis man leder sin opmærksomhed hen til Weil og føres afsted af litteraturens tyngdekraft.

Bogen er for læsere af politisk litteratur og filosofi. Den er udkommet som et samarbejde mellem Atlas og Gyldendal, og er oversat af Louise Bundgaard med efterord af Andreas Vermehren Holm.