Biblioteket anbefaler: Bogen "Varme hænder"

Camilla har sagt sit job op som børnehavepædagog. Hun er udbrændt, omsorgstræt og har haft en meget lang periode, som mest er blevet tilbragt i sofaen og med tv-programmet "Ekstreme samlere". 

Da jobopslaget med overskriften “Verdens nemmeste job” dukker op på Jobindex, som Camilla nødtvungent er begyndt at kigge på, slår hun til. Det passer som hånd i handske til hende.

Et job som handicaphjælper hos forfatteren Mathilde, der skal have hjælp til dagligdagens forskelligartede opgaver og til at være ledsager til diverse kulturelle arrangementer, lyder da som en loppetjans i forhold til snotnæser, gummistøvler og de daglige konflikter, hun kender fra børnehaven Radisen. 

Camilla tænker, at hun hos Mathilde kan få brugt både sit pædagogiske (natur?)talent, sin lange erfaring fra faget og samtidig prøve andre aspekter af det fag, der som titlen indikerer går under betegnelsen om et fag, der udgøres af “varme hænder”. 

Det kommer dog mere og mere frem, at hverken jobbet som pædagog i børnehaven eller jobbet som handicaphjælper "kun" kræver dine varme hænder, men faktisk hele din person – og måske sjæl?

De skal sidde stramt

Mathilde er en hård arbejdsgiver. Alting skal gøres på en helt bestemt måde, især hendes hår er en større opgave, som Camilla dagligt kæmper med. Og bliver mere og mere nervøs over.

”Stramt”, sagde hun. ”De skal sidde stramt”.

Tre gange lavede jeg det om. Der var gået næsten to timer. Så sagde hun:

”Nej. Jeg kan ikke gå ud sådan her”.

”Jeg kunne måske”.

”Nej”, gentog hun. ”Jeg må skrive til Annika, at hun må komme før”.

Det var en af de andre hjælpere.

”Jeg er ked af at…”

”Det er jeg også. Nye hjælpere er de værste. Jeg får ikke arbejdet, når det daglige tager så lang tid”.

”Jeg skal nok øve mig”, lovede jeg.

”Det er der også behov for”.

Det kan lyde som en lille ting ikke at kunne finde ud af at sætte Mathildes hår. Men det er det ikke! Og alle kravene om de små detaljer og måder at gøre tingene på hjemme hos Mathilde kommer efterhånden til at overtage Camilla fuldstændig. Som læser bliver du holdt i et jerngreb af spænding og sidder nærmest og bider negle på Camillas vegne. Stærkt skrevet.

En velfærdsgyser

En sær ildevarslende stemning øges gennem romanen.

Hvad er der med servicehunden Bastian? 

Hvorfor er Mathildes familie så specielle? 

Og hvad er det, Mathilde oplever og er så bange for? 

Er det hele i virkeligheden et psykologisk magtspil med Mathilde, som den manipulerende skurk? Eller er det hele noget, der foregår i Camillas hoved? 

Så simpel en forklaring er der ikke. Og det er netop det fine ved bogen. Jeg skal ikke afsløre mere her, men blot komme med min varmeste anbefaling om at læse den.