Viser resultater for "Maj anbefaler" (12)

Det rå og rørende kvindeportræt i "Birgithe med th" trækker både tråde ud til Katrine Marie Guldagers eget forfatterskab og til den stime af bøger med stærke, vrede og følelsesfulde kvinder i hovedrollen, som nordisk litteratur har bugnet af de sidste par år.

Nadia Kløvedal Reich har skrevet en stærkt personlig bog om en usædvanlig opvækst.

Den japanske forfatter Emi Yagi har skrevet en flot og sansemættet roman, der både rummer en samfunds- og kønskritik. Det er en arbejdspladsroman og en fortælling om ensomhed og manglen på fællesskaber.

”Hullet” af Hiroko Oyamada er en fabulerende og ildevarslende historie, hvor vi med kvinden Asahi som hovedperson både møder en hemmelig bror, et sort dyr og et helt specielt hul langt ude på landet i Japan.

Med “Varme hænder” cementerer Stine Askov sin status som en forfatter, der har øje for de sårbare i Velfærdsstaten Danmark. Hertil føjes elegant elementer af nærmest gyseragtig karakter, og en medrivende og vigtig pageturner af en roman er skabt. Læs den!

Essaygenren har måske et ry for at være svær tilgængelig. Har du aldrig kastet dig over genren før, kan Emilie Pines vedkommende og velskrevne essays i “Noter til mig selv” være et godt sted at starte.

Ti noveller om ti teenagedrenge i en lille by i Danmark. Alle sammen lidt underlige og udenfor - på hver deres måde. Det er rammen om Mads Ananda Lodahls stærke novellesamling “Soft Boys”.

Majs tre favoritter fra 2024 har alle samfundsrelevante temaer i centrum. Fælles for dem er, at hun har haft meget svært ved at slippe dem igen.

Eva Tind rammer lige i Solar Plexus af den debat om adoption, der er i fuld gang, og som er så vigtig at forstå aspekterne af.

Kan man starte forfra ved at vende tilbage til udgangspunktet? Det er temaet i Liv Duvås stærke roman om klasse, samfund og de ting, vi alle får med i baggagen fra tidligere generationer.

Hvordan bryder man fri af generationers svigt og tavshed? I sin seneste roman dykker Morten Pape atter ned i sin familiehistorie og forsøger at forstå de fædre, der aldrig var der – og den arv, de efterlod sig.

Amalie Skrams ”Professor Hieronimus” og ”På Sct. Jørgen” har mange år på bagen. Ikke desto mindre taler de to bøger lige ind i debatten om samfundets syn på og behandling af psykisk syge, om normalitet og om kønsroller.