Biblioteket anbefaler: Filmen "La Chimera"

Som en anden Indiana Jones leder den engelske arkæolog Arthur en gravrøverbande i jagten på etruskiske gravskatte. Vi er i Norditalien, sandsynligvis i 1980’erne, og Arthur er netop blevet løsladt fra fængslet. Det er nemlig ikke helt ufarligt at hugge etruskiske fortidslevn – både politi og en rivaliserende bande er konstant i hælene på Arthur og hans kumpaner.

Det er dog hverken en metodisk tilgang eller et ekstraordinært kendskab til omgivelserne, der leder Arthur til gravene. I timevis går han rundt i naturen med en pind, mens banden bliver mere og mere utålmodig. Til sidst er der dog altid bid – Arthur mister bevidstheden, som om fortiden besætter ham, og dér, hvor han falder om, er skatten begravet. 

Men Arthur er ikke interesseret i skattene. Han søger noget langt større: en legendarisk dør til underverdenen, så han kan blive genforenet med sit livs store kærlighed, Beniamina.

En visionær filmkunstner

Alice Rohrwachers "La Chimera" er eventyrlig uden at være et decideret eventyr. Handlingen er ligefrem, men samtidig svævende. Tiden synes at ligge i lag i stedet for blot at bevæge sig fremad. Derfor er det passende, at filmen har taget sin titel fra kimæren – et fabeldyr og et fantasifoster.

Filmen byder på stærke skuespilspræstationer, særligt Isabella Rossellini som Flora, Beniaminas mor, og Alba Rohrwacher som Spartaco, der glædeligt opkøber gravskattene. Josh O’Connor er eminent som den konstant hostende og småfrysende Arthur – en håbløs romantiker, hvor dødsdriften synes at have fået overhånden.

"La Chimera" rummer en sjældent set visuel og fortællemæssig iderigdom. Den er filmet i både 35mm og 16mm, tempoet skrues op for at understrege Arthurs vrede i en næsten gakket sekvens, og en troubadour får lov at berette dele af historien. Men netop når filmen er allermest magisk, anes en samfundskritik – en påmindelse om Italiens skødesløse forhold til sin egen fortid.

Med "La Chimera" cementerer Alice Rohrwacher sin status som en af de mest visionære instruktører i moderne europæisk film. Og hvis du får smag for mere, kan du også se "Lazzaro den lykkelige" (2018) på Filmstriben.