Biblioteket anbefaler: Bogen "88%"
Maren Uthaug er kendt for sin skarpe satire og evne til at skildre samfundsstrukturer gennem dystopiske fortællinger. Med "88%" viderefører hun de kønspolitiske temaer, hun tog hul på i "11%".
Af Helen Jagd Christensen
"88% af alle kvinder forstår, at mænd ikke kan gå frit rundt iblandt os. Resten tager fejl”.
Romanen foregår i en fremtid, hvor kvinder har overtaget verdensherredømmet, og mænd holdes som avlsdyr i lukkede centre. Det er en provokerende, humoristisk og tankevækkende fortælling, der sætter skarpt fokus på magt, køn og samfundsstrukturer.


Et matriarkat med dystopiske træk
I 88% har kvinder skabt et totalitært matriarkat, hvor mænd kun eksisterer som avlsdyr. Romanen følger flere kvindelige karakterer, der navigerer i denne nye verdensorden. Blandt de centrale personer er to kvinder, der forsøger at befri en mand fra et avlscenter på Lolland, den ene fordi hun er ensom, den anden, fordi hun vil parre sig med ham.
Deres mission trues dog af den mystiske Inga. Inga fremstår som alle kvinders urkvinde, og hun har den evne, at når hun dør, genopstår hun som et nyt menneske, der kan huske sine tidligere liv. Hun husker derfor, at hun både har prøvet at blive brændt på bålet som en heks og at blive omskåret.
Satire og samfundskritik
Uthaug excellerer i at kombinere skarp satire med en dyb samfundskritik. Hun gør grin med objektiviseringen af mændene, som i avlscentrene inddeles i kategorier baseret på udseende og temperament. Læseren møder typer som "Dario" (de pæne), "Palle" (de aggressive) og "Lloyd" (de veludrustede).
Disse beskrivelser spejler den måde, kvinder ofte er blevet kategoriseret og objektiviseret i den virkelige verden. Derudover inddrager også religion og hekseri som elementer i magtstrukturen, og Uthaug kommenterer kritisk på historiske undertrykkelsesmekanismer såsom hekseafbrændinger.
En dystopi med humor
88% er af flere blevet omtalt som en omvendt Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood. I modsætning til denne har 88% dog en langt mere udtalt satirisk tone. Mens Atwoods værk er en klassisk dystopi, lader Uthaug satiren få frit løb, hvilket giver romanen en særlig lethed og legende fortælleglæde.
Uthaug leger med et helt særligt genremix af eventyrfortælling, science-fiction og dystopi, som ryster posen i forhold til kønsrolledebatten og fastgroede tanker om, hvordan vores samfund skal se ud. Med denne genrekombination væves nutid, fortid og fremtid sammen med forskning, videnskab, historie, religion, mytologi og sociologi i et skarpt satirisk portræt af samfundet.
Magtforhold, kontrol og frihed
Fortællingen kredser om magtforhold, kontrol og frihed samt hvordan et samfund, der ønsker at eliminere én form for undertrykkelse, kan ende med at skabe en ny, og ikke mindst udfordrer læserens forestillinger om køn og magt. Uthaugs humor og skarpe blik for samfundsstrukturer gør bogen både morsom og tankevækkende, og romanens satiriske greb og dystopiske univers giver et frisk perspektiv på magt og undertrykkelse.
88% er en bog, der bliver siddende i tankerne længe efter, sidste side er vendt. Det kan dog anbefales at læse 11% først for at få det fulde udbytte af fortællingen. 11% vandt De gyldne laurbær i 2023 og er siden udgivelsen blevet oversat til flere sprog.
Maren Uthaug gæster Gentofte Hovedbibliotek på bogmessen.
Har du lyst til at høre Maren Uthaug selv fortælle om 88%, kan du møde hende til Gentofte Bogmesse den 22. marts.
Om Maren Uthaug
(født 1972) er norsk-dansk forfatter, tegner og blogger med samiske rødder. Hun er født i Norge, men flyttede til Danmark som syv-årig og har boet der siden.
Uthaug debuterede som forfatter i 2013 med romanen Og sådan blev det, der handler om identitet og kulturel tilhørsforhold.
Hun er også kendt for sin humoristiske og skarpe tegneseriestribe Ting jeg gjorde, som har været bragt i Politiken siden 2013.
I 2022 udgav hun 11%, en dystopisk roman om en fremtid, hvor kvinder næsten har udryddet mænd. Romanen indbragte hende De Gyldne Laurbær.