Litteratur

Biblioteket anbefaler: Bogen "Hvordan man laver dyr"

Fremragende, foruroligende og flere steder direkte ubehagelig. Mathilde Walter Clarks essay om dansk landbrugs dyreproduktion har vakt opsigt, siden det første gang blev udgivet i Information i 2022.

Af Emil Busch Madsen

I det lille og velskrevne essay Hvordan man laver dyr? blotlægger forfatter Mathilde Walter Clark det danske landbrugs forsyningslinjer og animalske produktion.

Clark kortlægger produktionen ud fra sit eget ønske om at se de store produktionsanlæg med dyr, hvor det meste af danske landbrug foregår i 2020. Samtidig undersøger hun landbrugets egen illusoriske historie om sig selv.

Mathilde Walter Clark
Foto: Ulrik Jantzen
Bogen "Hvordan man laver dyr"

Fra landbrug til virksomhed

Selvom den lille, fine bog med bondegårdsdyr på forsiden kun er 52 sider lang, så når Walter Clark at komme igennem et imponerende og talrigt omfang af kilder.

Clark blotlægger igennem sin research og kilder dansk landbrugs produktion ud fra sit eget ønske om at se de store produktionsanlæg med dyr.

For at finde frem til de store produktionsanlæg eller fabrikker, som Clark aldrig får set i virkeligheden og som hele vejen igennem synes at være et slags fatamorgana, gennemtrawler hun alt materiale, hun kan få fingrene i.

Alt fra landbrugets interesseorganisationers egen forskning, dets sociale medier, samt paralleller til nobelprisvinder i litteratur J.M.Coetzees værker om dyrevelfærd.

Her synliggøres landbrugets lige dele absurde og foruroligende argumentation og virkelighed samt overgangen fra såkaldt familieforetagende til profitorienteret virksomhed.

Som når Landbrug & Fødevarers Youtube-kanal graves frem som kilde for at møde de nye landmænd og deres dyr, og viser en ung toptunet CEO, som egentlig ikke rigtig ved, hvordan man passer kreaturer, men snarere har en uddannelse i økonomistyring og HR.

Refleksion og transparens i landbrugets profitmaksimerende virksomhed

Clark skriver med absurd humor om landbrugets mangel på transparens og en nysgerrighed på den manglende refleksion over centrale emner som dyrevelfærd og klima. Mens fakta om bl.a. den absurde mængde svin i Danmark, hele "2,2 skyggegrise per indbygger", som hun kalder det, opbygger essayet på eksemplarisk vis.

Flere steder tager man sig selv i at prøve, at nærmest kvæle sin latter i det røgslør landbrugets hær af lobbyister har lagt ud. Andre steder kan man næsten ikke få pusten for de mange fakta, der lægges på bordet om landbrugets talrige meritter.

Til trods for det læser man ivrigt videre for at finde ud af, hvornår vi egentlig hører om produktionsanlæggene og landbrugets eget syn på dyrevelfærd eller mangel på samme.

Hvordan man afskaffer dyrs selvstændighed

Bogens stærkeste eksempel på landbrugets manglende refleksion over og respekt for dyrevelfærd er, når Clark beskriver, hvordan man i dag inseminerer søer:

"Til formålet er udviklet et særligt staldinventar, en såkaldt ornevogn som holder ornen på plads bag tremmer. ”Gennemfør overraskelsen: Luk ornen ind foran de første søer”, står der i manualen 'Effektiv inseminering af søer' på svineproduktion.dk. Overraskelsen gennemføres i en mellemgang langs inseminerningsbåsene, som akkurat er bred nok til, at ornevognen per fjernstyring kan rulle forbi søerne så de kan ”se, lugte og have mulighed for trynekontakt”.

Senere bliver der gået endnu mere i detaljer med dyrenes sexliv, og måden mennesker styrer det på. Som læser føles det som at være vidne til noget, der er i en anden tid. En på en og samme tid dystopisk verden uden etisk ansvar, og en tid langt fra den virkelighed de fleste mennesker lever i dag, men også en virkelighed, hvor dyr absolut ingen fri vilje eller selvstændighed har.  De er rene genstande.

Og det sprog, der bruges til at omtale dem, ophæver al form for vilje og rettigheder i verden. Det er urovækkende og giver læseren en nærmest fysisk reaktion.

Clarks bog er en fremragende og ubehagelig bog. Den er så tvingende nødvendig at læse, at man kun kan håbe på, at alle vil læse den. Ikke kun for at blive klogere på det danske landbrug, men også for at se, hvor stærkt et essay kan skrives. Essayet vidner om genrens særegne evne til at tage livtag med de største myter og slår Clarks navn fast som en af Danmarks bedste essayister.

Essayet blev første gang bragt i Information i 2022 som en anmeldelse af bogen Dansk Landbrug 1945-2020, der er en bog udgivet i samarbejde med Det Grønne Museum.