Biblioteket anbefaler: Bogen "Kriger uden maske"
"Kriger uden maske" er en dramatisk fortælling om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba og et spillevende tidsbillede af mellemkrigstidens Danmark og det besatte Paris.
Af Therese West Boardman
Hanne-Vibeke Holsts exofiktive roman Kriger uden maske følger billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) i årene 1930-1944, som er hendes formative år, hvor hun udvikler sig fra at være en usikker og søgende ung kvinde med kunstneriske ambitioner til at være en viljefast og kompromisløs billedhugger med en klar mission og sit helt eget kunstneriske udtryk.
Fra Charlottenlund til Paris
Sonja vokser op i et borgerligt og konventionelt hjem i Charlottenlund. Efter sin studentereksamen læser hun en overgang fransk på universitetet, men længes hurtigt efter at udtrykke sig kunstnerisk.
Som 20-årig begynder hun på Kunsthåndværkerskolen, hvor hun møder malerne Richard Mortensen og Ejler Bille. I 1932 starter hun på Kunstakademiet og arbejder de første år udelukkende med maleriet.
Først under et ophold på Bornholm i 1935 indleder hun sit arbejde med skulpturer. Romanen følger Sonjas tætte venskab med Richard Mortensen (Morten) og (Ejler) Bille. Sammen dyrker de kunsten og inspireres af de store internationale bevægelser som kubismen og surrealismen.
De danner kunstnersammenslutningen linien, men først da Sonja i 1937 etablerer sig i Paris og lægger den ugengældte forelskelse i Morten bag sig, begynder hun langsomt at finde sit eget personlige kunstneriske ståsted.
Mancoba
Sonja møder i 1939 Ernest Mancoba, der som den første sorte sydafrikaner nogensinde går på kunsthåndværkerskole i Paris. Han får overordentlig betydning for Sonja, og hun oplever et både åndeligt og kunstnerisk slægtskab med den intelligente og filosofiske kunstner.
Ernest introducerer hende for det afrikanske begreb ”ubuntu”, der handler om hele menneskehedens forbundethed: ”Jeg er, fordi du er” eller ”jeg er til i kraft af dig”.
Sonja spejler sig i Ernest, og de to bliver hurtigt tæt forbundet – de forelsker sig og trodser tidens normer, da de beslutter sig for at leve deres liv sammen som par. Da 2. verdenskrig bryder ud, bliver Sonja nødt til at tage hjem, men uden Ernest, der bliver nægtet indrejse til Danmark.
Året efter bliver Ernest på grund af sit engelske statsborgerskab interneret i en lejr lidt uden for Paris. Det lykkes Sonja at komme tilbage til Paris, og i 1942 bliver de gift i lejren. Romanen forlader parret, da Paris bliver befriet i slutningen af august 1944, og Ernest og Sonja for alvor kan indlede deres ægteskab og et liv sammen dedikeret til kunsten.
At se og at blive set
”Hun måtte først lære at se, som Morten altid sagde. At se verden, som den er. I sin hæslighed. I sin skønhed. Mennesket i sin værste og sin bedste udgave. Og hun måtte lære at se sig selv, som hun er”.
Kriger uden maske handler om at se og at blive set. Romanen er først og fremmest fortællingen om Sonja Ferlov Mancobas liv, men det er samtidig en fortælling om at holde fast og kæmpe for det, man tror på.
Kriger uden maske er et stærkt portræt af en dedikeret og kompromisløs kunstner, der bruger sit liv på at finde ind til kunstens kerne og på at finde sit eget kunstneriske ståsted – på trods af tvivl og vanskelige vilkår.
Som læser bliver man smittet af Hanne-Vibeke Holsts betagelse af Sonja Ferlov Mancoba. Både af hendes passion, hendes udvikling, hendes kompromisløshed og ikke mindst hendes kunst.
Om Hanne-Vibeke Holst
(f. 1959) er forfatter og journalist. Hun debuterede i 1980 og fik sit litterære gennembrud med Therese-trilogien, som tæller romanerne Thereses tilstand, Det virkelige liv og En lykkelig kvinde, der udkom i årene 1992-1998.
Hun har senest udgivet romanerne Knud, den store (2013) og Som pesten (2017). Hanne-Vibeke Holst er blevet tildelt flere priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær i 2008 og Læsernes Bogpris i 2009.